Sat Nam, skønne sjæl
Mit navn er Aurora og min passion er, at guide dig tilbage til din sande essens vha. kundalini-yoga, så du kan leve et liv i større lethed uden frygt, angst og stress.
Min egen rejse, tilbage til mig selv, startede for 8 år siden, hvor jeg blev ramt af søvn-paralyse og depression som følge af stress og et nervesystem i alarmberedskab. Jeg havde alt for længe overhørt min egen krop, tilsidesat mig selv og min egen glæde, og handlet ud fra andres forventninger. Det resulterede i et komplet sammenbrud blandet med en konstant følelse af ligegyldighed - Jeg følte ingenting. Alt blev derefter sat på pause - studie, job og forhold, hvor jeg i stedet satte alt ind på at finde ind til den glade og lykkelige version af mig selv, som blot var et fjernt minde, men som jeg vidste stadig eksisterede et sted. Jeg prøvede alt - kostomlægning, yin yoga, alternativ behandling, etc., men intet af det havde en langvarig effekt. Der skulle ingenting til at slå mig tilbage i en stresstilstand eller en følelse af ligegyldighed. Det var først da jeg 4 år senere, tilfældigt tilmeldte mig et Kundalini-yoga retreat i København, at der for alvor skete noget. Forudsætningen for tilmeldingen var blot, at det lød anderledes og ikke var noget jeg havde prøvet før, så derfor var effekten af det utroligt uventet. I løbet af denne weekend, oplevede jeg gennem yogaen en dyb kontakt til mig selv og fik en følelse af ro og lykkebobler, som jeg ikke havde mærket i mange år - Jeg var solgt! Jeg har siden praktiseret Kundalini-yoga dagligt og tog i 2020 uddannelsen hos den selvsamme, der afholdte retreatet dengang. Efterfølgende har jeg undervist online pga. corona, men begyndte i sommeren 2021 at have fysiske hold, som klart er det mest effektfulde.
Jeg elsker at undervise i denne smukke og praktiske yoga, der indtil videre har udfoldet mit liv på en måde jeg kun kunne drømme om - Hvor jeg samtidigt slet ikke kan blive stresset længere, i nogen form for sammenhæng. Alle disse oplevelser fyrer op for min passion og begejstring for at dele alt omkring yogaen, mantraer og meditation, så andre kan leve et liv med et stærkt nervesystem og træffe valg på baggrund af deres intuition.
"May the long time sun shine upon you"
Kærligst Aurora